Om Company karma
En ny banebrydende bog om ledelse, værdier og ny energi skrevet af to af High Performance Institute's mest markante inspiratorer: Professor Steen Hildebrandt og direktør Christian Stadil, ejer af Hummel og medlem af en række markante tænketanke og bestyrelser.
Bogen udspringer af forfatternes behov og nysgerrighed efter at tænke virksomhed og ledelse på en ny og bedre måde. Prøve at finde afløsere for industrisamfundets tankegods. Begge fornemmer de en ny verdensorden hvor dette at give for at få skaber ny energi og selvtillid. Samtidig har de en fælles interesse i personlig udvikling og spiritualitet, som de ser som væsentlige elementer i fremtidens måde at gribe ledelse an på. "Company karma er for mig et sæt af værdier. En dybere mening at drive virksomhed på. Navnet Danfoss er forbundet med mange gode ting. Omkring vore produkter, hvad vi stræber efter, vore medarbejdere, vores brand, kunder, omverdenen. Danfoss karma går igen i Danfoss Universe – selv om det ikke direkte er firmaet har det den samme dybere ånd."
(Jørgen Mads Clausen, koncerndirektør for Danfoss A/S)
Ved bestilling af mere end 100 bøger opnås en særlig rabat. |
|